Den venstreorienterede klejne

Vi er nået til 2. indlæg ud af 4 posts om vores kattes politiske standpunkter.

(Det er jo ikke en sætning, man læser så tit, kan man sige.)

Som skrevet i et tidligere indlæg har vi 4 katte. Den yngste af dem allesammen er 4 år gammel og hedder Felix.

Felix er god som dagen er lang.

Og han er egentlig også stor, som dagen er lang. Faktisk vejer han mere end menneskebarnet, W, på snart 3 år. Det betyder blandt andet, at det kan måles på Richter-skalaen, når han spinder.

Og at vi ikke så sjældent har overvejet, om han dybest set har et vækstproblem, siden han kan præstere at veje knap 13 kg på trods af light-kost det meste af sit liv.

Men Felix er Felix. Og herhjemme skal han ikke høre noget for sin lidt voldsomme vægt. Når bare han holder sig fra 1. sal om aftenen. Det er så frustrerende at få vækket ungerne, fordi gulvet knirker, når han kommer gående.

Felix har det bedst, når han er på badeværelset, og generelt er det umådeligt svært at få lov at være alene derude. Og altså… med 2 livlige drenge i huset kan toiletbesøg være en tiltrængt pause indimellem leverpostejmads-produktion, amning og oprydning af Pixibøger.

Og så er det sidste, man har brug for, når man endelig sidder der, en kat i overstørrelse som ikke kan holde kæft.

Felix elsker også at hvile sig. Og når han ligger på gulvet, let snoet, minder han mest af alt om en stor, rødbrun klejne.

De 3 nøgleord, der beskriver Felix mest dækkende, er højlydt, indiskret og uterritorial (han synes som udgangspunkt, at en fremmed kat er en ven, han ikke har mødt endnu).

Derfor er det faktisk også en smule svært at placere ham politisk. Jeg har altid syntes, han på ansigtstrækkene har mindet en del om Erhard Jakobsen. Men jeg er bare overhovedet ikke sikker på, at Centrum Demokraterne er specielt forenelige med Felix natur.

Så jeg tænker ham egentlig mest som et inaktivt partimedlem af Enhedslisten.

Felix har det for det meste godt med at kunne råbe op af og til, men på den anden side synes han egentlig ikke, at der bør være for meget personligt ejerskab over ting. F.eks. badeværelset. Der kan man godt hygge sig sammen.

Han deltog en overgang jævnligt i partimøder, men Frank Aaen fik på et tidspunkt nævnt i en sidebemærkning, at de armstole, som stod i aulaen i partihovedkvarteret, var blevet skiftet ud alene af den grund, at de var blevet løse i benene… fordi Felix havde sovet middagslur i dem et par gange.

Felix er normalt ikke sensitiv overfor kritik. Men den Aaen-bemærkning havde alligevel været i overkanten, syntes han. Og derfor vurderede han også, at hans tid var bedre brugt andre steder.

Siden har han mest heppet med hjemme fra sofaen, når der har været folketingsvalg.

Hos Enhedslisten huskes han stadig. Mest fordi han altid havde mest at fortælle om foran urinalerne på herretoilettet.

Engang fortalte han meget levende om en 14 dage lang tur til Prag foran døren til en toiletbås, hvor Ole Sohn sad. For Felix snakker gerne med alle. Også selvom de kommer fra Socialdemokratiet.

Den slags huskes. Og Felix vil gerne huskes.

_______

Hav en dejlig dag 🙂