I snehvidt – og med kat på

Jeg har tænkt enormt meget på vores katte her de sidste par uger. Vi har 4 stk.

Lyder det af meget?

Ja, sådan føles det egentlig også på vores 150 kvm og med 2 børn under 3 år. Og de har da også alle 4 boet her længere end nogen af børnene.

Men det er søde katte med personlighed. CH og jeg har tit talt om, at det egentlig er tydeligt at se på hver af dem, hvilket politisk ståsted de ville have, hvis de havde kapacitet til at bruge hjernen abstrakt. Derfor har jeg længe haft lyst til at lave nogle profiler af dem.

Altså ikke sådan noget med, hvordan de har en gennemgnasket yndlingsmus uden hale ved navn Fessor. Og heller ingen sukkersøde beretninger om, hvordan det bare er SÅ sødt, når de spinder, mens de skider, og at de af og til er enormt kælne, hvis de har bæ siddende i røven. Slet ikke.

Nærmere noget med, at de hver især rummer en kerne, som kan omsættes til noget menneskeligt. Besjæling, er jeg ret sikker på, det hedder.

Siden det drejer sig om 4 stk., tager jeg en ad gangen. I dette indlæg handler det om Bjørn. Lille Bjørn, som en dyrlæge automatisk døbte ham sit registreringssystem.

For Bjørn er nemlig lille bitte. Den mindste af alle kattene.

Ja, det er en krumme på gulvet. Sådan nogle har vi masser af!

De 3 ting, der beskriver Bjørns kerne bedst, er tryghedssøgende, rådvild og specifik omkring sin mad.

Hvis man så omsætter det til en hypotetisk folketingspolitiker, tænker jeg, det vil ende med følgende resultat:

Bjørn startede som en glad socialdemokrat. Lige i midten og med en masse partifæller til at passe på sig. Bjørn bryder sig nemlig ikke om at være uvenner med nogen. Han kan godt blive det, men han har seriøst brug for lige at få clearet tingene over en god snak – og evt. et stykke citronmåne – hvis han er røget i uføre med nogen. Bagefter skal det helst glemmes og aldrig nævnes mere.

Egentlig ville han ikke i Folketinget til at starte med, men ved et uheld blev han valgt. Hvordan det skete, ved ingen, men nu sidder han der. Omend han ikke er helt sikker på, hvad han egentlig skal bruge sin plads til.

Men som det tit har været tilfældet i Bjørns liv, er opbrud i vandene et tegn for ham til, at hans flugtmekanisme begynder at vise sig. Pludselig havde han ikke så mange venner hos Socialdemokratiet. De forsvandt over til nye venner med andre meninger, og Bjørns røde fane begyndte at blegne. Pludselig kunne han heller ikke huske melodien til “Når jeg ser et rødt flag smælde”.

Og så skete det, at Bjørn begyndte at se verden i et nyt, blåt skær. De virkede så søde ovre i det blå parti med personfrie værdier. Og så var de jo også valgt til at styre landet.

Men man kan ikke flygte fra rådvildhed. Så selvom Bjørns partiskifte havde en midlertidig god effekt på hans generelle velbefindende, så var det ingen gylden løsning. I det blå parti havde de ikke tid til at spise citronmåner og snakke. Der var gang i den hele tiden! En gang delte han en æske bløde kammerjunker med en venlig sjæl med hornbriller, men det viste sig at være en engangsoplevelse.

Så Bjørn gik ned med stress. Det var for meget.

Hvor er Bjørn i dag?

Han er blevet løsgænger. Det er ikke til at vide, hvor længe han kan holde den kørende, men faktum er, at det pludselig vrimler med folk, der inviterer ham til en passiar og en snak om meninger. Man er sågar begyndt at kende hans præferencer.

Citronmåne mandag, småkager med romglasur tirsdag, saltstænger onsdag (fordi han gerne vil mindske sit sukkerindtag og derved komme til at passe de bukser med lav talje og tæt pasform, han har hængende i skabet), fyldte chokolader fra Anthon Berg torsdag og gammeldags skærekage om fredagen. Lidt frugt skal der også til, så den gode samvittighed ikke lider; derfor må der helst være rosiner i skærekagen.

I weekenden holder han fri og puster ud. Gerne hjemme på sofaen iført slumretæppet med ærmer i, som han købte til 59,95 i ALDI… efter at have overvejet i 4 dage, om det nu var bedre at bruge pengene på 3 sandkager fra DanCake.

______

Hav en dejlig dag med snehvidt på jorden 🙂 Forhåbentlig uden for mange gule pletter.